Badehusene på Ærø

Begyndelsen

De første private strandhuse på Ærø dukkede op i begyndelsen af 1920erne. De blev opført af lokale til eget brug på Vesterstrand ved Ærøskøbing og på Eriks Hale ved Marstal.

Provinsens kolonihavehuse

Der var stor forskel på de første strandhuse. Nogle var blot skure, der lige akkurat kunne klædes om i, mens andre lignede sommerhuse. Der var tale om huse, som kunne bruges til lyst og fritid – lidt ligesom kolonihavehusene i storbyen, hvis byggestil de kan minde om.

De allerførste lå for enden af en badebro, men efterhånden blev strandhusene blot sat på stranden.

Uskrevne regler

Der var ingen regler, som regulerede byggeriet, og der blev ikke stillet krav til placering, udformning eller farvevalg, men man aner, at der har været nogle uskrevne regler, som skulle opfyldes med hensyn til placeringen.

Efterhånden som strandhusene bredte sig, forsvandt samtidig nogle af de mere simple skure, og mange blev tilmed udstyret med en lille veranda.

En sag for Fredningsnævnet

Langt de fleste strandhuse blev opført på stranden, der var offentlig.

Der var en del polemik omkring strandhusenes lovlighed i begyndelsen af 1960erne, hvor nogle havde mere end svært ved at få deres lejekontrakt fornyet.

Fredningsnævnet blev involveret, men husene havde allerede da fået en så stor plads i folks bevidsthed, at en fjernelse i sidste ende ikke var en mulighed.

Sagen om strandhusene varede næsten to årtier, og man forsøgte i mellemtiden at løse striden med forskellige løsningsmodeller.

Bevaringsværdig kulturarv og skrappe klausuler

I dag figurerer strandhusene – 71 på Vesterstrand og 19 på Eriks Hale – på diverse lister over bevaringsværdig kulturarv. Grundene, som badehusene står på, er lejede for altid.

Og klausulerne er skrappe: Ingen udbygninger, ingen tilbygninger og ingen installation af el eller vand. Alt skal forblive, som det var.