Tag på fisketur
Inviter familien med på fisketur langs øens 80 km kystlinje.
Efterår på Ærø er lig med efterårsferie og forlængede weekendture. Oplev Ærø, når øens natur stille og roligt går i dvale og har et nyt og smukkere udtryk hver dag.
Efteråret på Ærø kan være barsk med sine store bølger og træruskende storme - og samtidig mild med sine blide vinde og farverige solnedgange.
Naturens farvepalette ændrer sig til varme og omfavnende farver, og luften føles friskere end nogensinde. Bladene skifter farve, og træer og buske bugner med frugt og bær. Regn og rusk får gang i brændeovnene.
Den farvemættede natur inviterer til lange gåture langs mark og hav. Roen sænker sig over hele øen, og man slapper helt af.